4   78
19   117
2   48
7   61
6   98
7   83
9   82
9   72
6   86
18   61

Husk at bruge en god solcreme hver dag

Jeg elsker den sol lidt for højt, og derfor elsker jeg også en god solcreme. Lige så god den sol er for mit humør og mit generelle helbred, ligeså skidt er den for min hud hvis jeg ikke passer på. Trods mit leverpostejfarvede hår, er jeg faktisk det man vil kalde den blonde type der ikke skal være i solen særlig længe for jeg bliver rød. Jeg husker egentligt at mine forældre var rigtig gode til at smøre mig ind i solcreme som barn, men i mine teenage år var det ikke noget jeg bekymrede mig om OVERHOVEDET. Oveni hatten arbejdede jeg så i et solcenter. Så den fik altså ikke for lidt med de stråler, og jeg har trods diverse kostbare behandlinger stadig tegn på solskader i huden.

I mine voksne år er jeg blevet ret god til at huske solcremen, især fordi jeg på rejser har været en hel del i solen, men det er først her i de seneste år at jeg husker at bruge solcreme HVER dag i sommerhalvåret.
Jeg er jo heldig, at jeg via bloggen får mulighed for at teste en masse forskelligt og der er mange lækre produkter på markedet. Jeg bruger altid høj faktor i ansigtet og på brystet minimum faktor 30, og så mindst 15 på kroppen. Så det kræver jo 2 forskellige cremer. Jeg ved at det mest er os kvinder der bruger 2 forskellige slags. Mange mænd kører bare med den samme på kroppen og i ansigtet (det sker tit med den blå fra Nivea), og det kan man sådan set også godt set ud fra beskyttelsen. Det er jo trods alt ikke en del af den daglige ansigtspleje (selvom jeg godt ved nogle mænd tror det).

Vi kender alle den type der bare hælder shampoo, parfume eller bodylotion ud over sig selv i rigelige mængder og ikke mindst bruger balsam i et kort hår på 2 cm WTF, fordi han (ja jeg vælger at sige han ;-)) ikke ved hvad det koster. Men når det så kommer til solcreme så bliver han lige pludselig meget økonomisk med dråberne ” for den skal jo holde hele ferien”. Og her må jeg bare breake den på den hårde måde. Til jer alle.
 Det kommer aldrig til at ske at en familie på 4 kan nøjes med en flaske solcreme med faktor 30 på en tur til Rhodos!!!

Man anbefaler 40 ml. til en hel voksen krop. YOU do the math now. Jeg vil vove at påstå at INGEN bruger den rette mængde solcreme, for det ville jo svare til at man skulle bruge flere liter på sådan en ferie.


Her er nogle facts om solcreme

  • En såkaldt Sun Block blokerer ikke nødvedigvis totalt for solen. “Block” fortæller os, at dens UV-filter virker ved at blokere stråler, men ikke at den blokerer alle. Sun Blocks er dog oftest med høj faktor.
  • UV filteret i din dagcreme er meget sjældent nok. Mange dagcremer indeholder nemlig kun filter mod UV-A stråler og ikke UV-B. Du skal altid kigge efter det lille UVA mærke, når du køber solcreme. Kun når det er påtrykt tuben har du en garanti for at beskyttelsen mod UV-A er minimum 1/3 af UV-B faktoren. SPF er kun beskyttelsestallet mod UV-B stråler.
  • Mange ( inklusive mig selv) er vilde med solcreme på spray fordi det er lettere at påføre og man bliver ikke så fedtet, men vær opmærksom da det er svært at få den rette mængde og dermed rigtige beskyttelse.
  • Husk at påføre hver 2-3 time og påfør rigeligt. Producenten af solcreme må skrive “vandfast” på en solcreme hvis blot halvdelen af beskyttelsesfaktoren er tilbage efter en tur i vandet. Så det er vigtigt at smøre sig ind igen med det samme.

ER du i tvivl om du kan bruge den solcreme du har i skabet fra sidste år, skal du lige tænke over hvordan du har opbevaret den. Svar evt. på følgende spørgsmål ( se mine svar med fed skrift og grunden til at jeg nu ikke mere bruger solcremer fra sidste år).

Har den været opbevaret for varmt? HVAD MENER DU ?

-Ligget i direkte sollys? Øh ja jeg er jo ligesom i solen ikke
Ligget i en varm taske ? Øh ja den skal jo ligesom transporteres med rundt.
Har du lavet tricket med lige at suge det overskydende solcreme tilbage i tuben ? Ja mand, det er mega smart og hygeinisk ;-).

 

Produkterne på billederne er modtaget som gave.

 

 

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *