2   89
1   55
47   141
8   96
8   85
2   57
7   90
3   109
7   108
3   98

Lauras Bakery – Ny Drive In i Hellerup

Jeg har jo altid sat lidt en ære i at sige, at jeg ikke kan bage, og det er jo nok fordi jeg ikke er god til det. For det første er jeg dårlig til at følge en opskrift. Jeg kan bedst lide at tegne lidt uden for stregerne hvis man kan sige det sådan. Det fungerer ret fint med madlavning, men når det kommer til kager er der åbenbart noget kemi der skal hænge sammen for at det bliver godt. Jeg elsker derimod brød, og ville bage det hele tiden hvis min ovn kunne lave den der sprøde overflade som en rigtig bagerovn kan.
I sidste uge var jeg og nogle andre bloggere inviteret ud og se den nye Lauras Bakery Drive In i Hellerup. Eller vi skulle ikke bare se den vi skulle skam også  bage. Ja sådan rigtigt for alvor bage cupcakes og pynte dem. Jeg tænkte “det bliver en udfordring men sikkert sjovt”. Hvad der kom bag på mig var nok, at jeg elskede det en lille smule. Der gik jo totalt sport i det. Og selvom når jeg ser de andres billeder godt kan se at mine måske ikke er de flotteste. Så tænker jeg at det er dem der er lavet med mest kærlighed og måske også dem der er kæmpet hårdest for.


Vi startede ud med at en af ejerne fortalte lidt om konceptet bag Lauras Bakery. Her er jeg helt rolig, men jeg har jo også et glas rosé i hånden. Mere skal der jo ikke til. Jeg synes det er en mega god ide med Drive In konceptet. Jeg har allerede promoveret det til alle dem jeg kender, som jeg synes burde have deres kaffe i en fart om morgenen og tvunget dem til at downloade appén så de kan bestille og få en dejlig varm kop kaffe og evt. noget morgenbrød bragt ud til bilen. Hvis du er til wienerbrød så tjek lige udvalget af den traditionelle morgensnegl.
Appén er meget brugervenlig – Måske lidt for brugervenlig, det virker i hvert fald meget let at bestille en red velvet kage, som forøvrigt smager fantastisk og er meget juleagtig. Den skal vi helt sikkert have herhjemme i juledagene. Du kan også finde tilbud osv i appén. Jeg så f.eks lige at d. 22 og 23 kan man i den sidste åbningstime komme forbi og fylde en bærepose med lækkert brød. God stil!

Vi lavede chokoladekagedej og “nogen” ku nærmest ikke vente med at smage sagerne 🙂

Mine færdige kager kom til at se sådan ud og kom med hjem.

I bedste TV køkkenet stil havde vores konditor nemlig bagt nogen på forhånd, så vi ikke skulle vente på, at de chokolade muffins vi havde bagt, kølede af.
Forresten så lærte vi at forskellen på en muffin og en cupcake er toppingen. Uden noget oven på er det blot en muffin. 

Så gik det løs med at pynte, og jeg har en lille fest for mig selv, synes jeg godt man kan fornemme.

Nogle af de færdige kager. Rygtet siger at den brune med stjernerne ikke er min. Men jeg tror ikke det kan bevises.

“The Dream Baking Team”

Til de bekymrede kan jeg sige at vi selvfølgelig fik kagerne med hjem, og at de allesammen blev spist.De blev ikke solgt i butikken ;-). Jeg gav mange af mine væk, for jeg ville ikke smide dem ud, og kunne altså ikke spise så mange selv – eller det virkede i hvert fald som en dårlig ide.
Udover at være Drive in er det også en fin butik, og man kan udover brød og kager også få delikatesser og VIN!

 

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *