Simpel chokoladekage uden mel

Denne her kage er den nemmeste kage i verden at bage, og den smager alt for godt. Den er tung, klæg og smager af masser chokolade præcis ligesom en chokoladekage skal. Elsker du chokolade, vil du elske denne kage. Den er ikke sund MEN den er glutenfri og der er brugt gode fede råvarer der begræder indtaget så det er ikke det værste man kan byde sig selv hvis man er til søde sager.

Jeg bager altid det jeg kalder grundopskriften med meget få  ingredienser og tilsætter herefter en smag. Det kan være kaffe, Baileys eller som sidst resterne af juleslikket. Nogengange bager jeg den også bare helt plain og drysser med lidt flormelis til sidst. Hvis jeg gør det bruger jeg den allerbedste chokolade der virkelig smager igennem. Andre gange har jeg lavet den endnu mere lækker ved at tilføre en topping af en art. Sidst var det chokoladetrøfler fra julen blandet op med flormelis og Philadelphia flødeost, en anden gang var det en frosting lavet af peanutbutter. Kun fantasien sætter grænser.
Kagen er lidt tænkt som en brug hvad du har i skabet kage ift. fyld og frosting.

 

Chokoladekage uden mel

Det skal du bruge:

6 æg
200 g smør
250 g sukker
200 g mørk chokolade (mindst 70%)
1 knivspids salt
1 tsk bagepulver

Sådan gør du:

Rør æg og sukker sammen til en luftig masse
Smelt derefter smør langsomt i en gryde.
Når det er smeltet brækker du chokoladen i og lader den smelte.
Beklæd eller smør en springform.
Bland de 2 masser sammen og hæld dem i formen.
Bag I ca. 25 minutter ved 175 grader.

Kagen må gerne føles lidt usagt indeni og er faktisk allerbedst dagens efter.

Hvis du vil servere kagen med frosting skal den være helt kold inden du påfører.

3 eksempler på frostings:

200 g. Philadelpiha + 200 g, smør 1 + 200 g flormelis
200 g. Philadelphia + 200 g, chokoladetrøfler + 100g. flormelis
200 g. smør + 200 g peanutbutter + lidt vaniljesukker + 200 g flormelis + 1 dl. piskefløde

Se mine andre simple kageopskrifter her

 

 

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *