4   78
19   117
2   48
7   61
6   98
7   83
9   82
9   72
6   86
18   61

Restaurationen// En følelse af at være hjemme igen

Jeg er slet ikke med på moden når det kommer til mad. Jeg er med på den måde at når der åbner en ny restaurant, står jeg der promte. Men når det kommer til selve moden i retterne, er jeg meget jysk. Jeg kan mærke, at jo mere jeg bevæger mig på mad ”scenen”, så kommer denne jyskhed tit lidt i vejen.
Faktisk skete det modsatte, da jeg besøgte Restaurationen den anden dag. Restaurationen har  paradoksalt nok eksisteret i 27 år uden at jeg har været der – Tal om at komme for sent til en åbning.

Ejerne Bo og Lisbeth er åbenbart et slags fænomen i København. Jeg havde fået Restaurationen anbefalet af fagfolk – altså folk der selv arbejder med mad i København. Nok fordi jeg ved flere lejligheder, har udtrykt en lille smule kedsomhed over alle de nye nordiske tendenser, og er derfor mere end én gang blevet peget i Restaurationens retning. Det er gammeldags men på den gode måde. Den måde jeg efterspurgte, og har savnet lidt i København.

Gensyn med Vendsyssel

Jeg fik god mad det er sikkert og vist, men jeg fik også noget uventet. Nemlig et gensyn med mine oldeforældres køkken i Nordjylland. Selvom retterne var noget mere forfinede end dem vi fik i serveret i Vendsyssel, så var følelsen af grydestegt kylling, gammelsags oksesteg med ribsgele og jordbærgrød med fløde, på en eller måde til stede i nærmest alt det jeg spiste.

Værende fra Jylland og fra den generation der fik varm mad kl. 12.00 om søndagen, og gerne med meget af familien samlet om mindst 3 retter, talte Restaurantionen til mit hjerte lige med det samme.
Hvor nogle nærmest fnyser ad udtrykket suppe, steg, og is, så har lige præcis den menu været gennemgående hele min barndom. Jeg elsker stadigvæk konceptet. Jeg sammenligner ikke på nogen måde Bo og Lisbeths menu med suppe, steg og is – Slet ikke!  Her er rodet med en hel masse finurligheder og råvarer, og vist endda også noget fransk, der gør det så meget mere interessant. Men kender du den der følelse af at få en velkendt gammel  følelse i en helt ny ret? Det er rart, og ikke noget jeg opnår når jeg spiser et friturestegt mælkebøtte blad med noget skovsyre på en af de mere moderne nordiske restauranter.

Menuen

Jeg blev sendt afsted på Restaurationen med følgende besked fra Bo: “Spis hvad du har lyst, til smag lidt af hvert. Ingen råber af dig på gaden hvis du ikke spiser op”. Så det var ud fra dette, at min partner in crime Helle og jeg valgte 3 forretter til deling, en hovedret hver, og herefter et par gode desserter. Plus det løse heriblandt kammerskinken og et par oste fra det overdådige osteudvalg, bare fordi vi nu var der.

Forret

Tærten var en klar favorit. Vi faldt i svime over det svampefyldet.

Hovedret

Sandarten var så lækker. Lad dig ikke narre af de perfekte firkanter på grøntsagerne og tro det er mormors udkogte fra posen … Der var bid i dem!

Dessert

  • Fransk vaffel, karamelcreme og blodappelsin ”salat”
  • Chokolademousse på fransk makron, rødvins pocheret pære og granite

 

Udover retterne på menukortet kan du også finde forskellige tavleretter – de skifter løbende.

Vin må der til

Lad så lige vende det der med vinen. Jeg elsker vin, og jeg elsker forskellighederne ved vin. Det vin kan tilføre et måltid. Jeg ved bare ikke nok om det, til at kunne sige noget klogt der vil give mening. Det kan godt være jeg gentager mig selv nu, men det er bare virkelig vigtigt for mig at understrege at jeg godt ved … at jeg ikke ved så meget om vin. Dog har jeg en klar mening om hvad jeg kan lide.

Det match der var lavet mellem retter og vine var helt perfekt. Jeg endte på glædelig vis op med bl a. både Riesling og Pinot Noir, som jeg plejer at være glad for. Vi smagte mange forskellige ting, og alt var godt lige fra velkomsten med et glas Comtes de Champagne, til slutningen hvor vi smagte intet mindre end 3 dessertvine. En portvin ( det lærer jeg aldrig ), en Sauterne og aftenens helt, en dessertvin fra Scheurebe Beerenauslese. Det smagte virkelig godt, og der var noget med frugtbalancen der var spot on. Sådan en fætter håber jeg at smage igen snart.

Betjeningen var i fin form, både til at fortælle os om maden, og ikke mindst vinen. Vi havde ikke glæden af hverken Bo eller Lisbeth da de desværre var andetsteds.

Planlægger du et besøg på Restaurationen skal du ikke hæfte dig for meget ved den menu jeg har beskrevet. Den skifter hver måned og tager udgangspunkt i lige præcis de råvarer der er i sæson. Så man må derfor gå ud fra at menuen er forskellig som nat og dag når det er sommer og vinter.

Se menuen her

 

Bo og Lisbeth har også vinbaren lidt længere henne af gaden R Vinbar

 

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *