9   41
14   50
5   116
8   76
3   69
18   76
3   33
12   67
4   83
19   120

Gulerodskage med valnødder

Gulerodskage bliver man aldrig træt af vel?
For mig er det en vinterkage, og den kan jo varieres i det uendelige. Jeg plejer faktisk ikke at putte nødder i, da Josephine ikke kan lide det. Men denne kage skulle både pyntes med og smage af valnødder. Bages den op til jul kan den gøres endnu mere julet hvis man putter lidt ekstra kanel i samt flere nødder. Valnødder er det oplagte valg, men kan sagtens kombineres med både hasselnød og mandel.

Gulerodskage med valnødder

Det skal du bruge:

120 g brun farin
150 g smør
3-4 store gulerødder
100 g sukker
200 g hvedemel
75 g valnødder
knivspids salt
1 tsk kanel
4 æg
2 tsk bagepulver

Frosting:

200 g flødeost ( Jeg bruger Philadelphia)
200 g smør
200 g flormelis
En halv stang vanilje
presset citron efter smag ( Jeg kan godt lide den har lidt bid så jeg putter en del i)

Karameliserede valnødder:

8-10 valnødder
5 spsk rørsukker

 

Sådan gør du

Pisk farin, alm sukker og smør sammen
Herefter kommer du et æg i ad gangen ( Jeg bruger en røremaskine da det gør denne process nemmere )
Herefter putter du gulerødderne og nødderne i
salt, kanel og bagepulver blandes herefter i
Til sidst røres melet  i ( Jeg siger det lige for at undgå klumper )

Kom kagen i en opvarmet ovn og bag den ca. 45 minutter ved 180 grader.
Husk at lade kagen køle helt ned inden du pynter med frosting og valnødder.

Rør smør, flødeost, vanilje og flormelis sammen til en ensartet masse
Smag til med citron. Pynt den kolde kage med frosting.

Smelt sukker i en gryde og dyp dine valnødder i karamellen.
Jeg bruger en mad pincet og dypper hver enkelt valnød i karamellen og tørrer det derefter på et stykke bagepapir.
Man kan også lægge nødderne på bagepapir og hælde karamel over.

Du kan få flere kageopskrifter her. Husk mine kager altid er meget nemme at bage. Du bestemmer selv hvor fancy du vil pynte dem.

 

 

 

 

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *