9   41
14   50
5   116
8   76
3   69
18   76
3   33
12   67
4   83
19   120

Er det ok at fortælle sine børn at man er på kur?

For 2,5 år siden lavede jeg en kæmpe livsstilsændring og tabte mig lidt over 12 kg. Siden har jeg taget på igen. Ikke alle 12 kg men nok halvdelen. Der har også været et par livskriser ind over. Alvorlig sygdom og nu senest dødsfald og gennem disse kriser træder både forfængelighed og mærkeligt nok også sundhed i baggrunden. Man lader lidt stå til fordi det virker så uvedkommende og overfladisk at sådan gå op i sin krop og egentligt burde det jo lidt have modsat virkning. Det er i hvert fald blevet ekstra vigtigt for mig at vise min familie, at jeg passer på mig selv så godt jeg kan. Så jeg har meldt ud at nu går jeg altså på kur. Jeg kalder det ikke slankekur for det handler mere om følelse end om kg.

Tell the world and commit

Jeg er åben omkring det af flere årsager. En af den er at jeg ved, at jeg kommitter på en anden måde når jeg siger det højt
En anden ting er lige at forberede familien på at jeg spiser en smule anderledes i en periode. Vi kan heldigvis spise aftensmad sammen, jeg fordeler det bare lidt anderledes på min tallerken og der er ikke så mange restaurantbesøg i den periode og nærmest ikke noget alkohol andet end til sociale arrangementer. Her vil jeg lige indskyde, at jeg ikke har problemer med at sige højt at jeg ikke drikker pga. kur men jeg vælger klart et glas vin fremfor en dessert any day. Lidt hygge bliver der plads til.

Jeg går all in og det giver mig energi og styrke i at det her rent faktisk er noget jeg selv kan være med til at kontrollere. Hvilket jeg har brug for lige nu. Et projekt hvor mine handlinger påvirker facit.

Den madglade familie

Jeg er ikke bange for at hverken Josephine eller Alberte bliver kropsfikserede pga. mine valg. Hele familien er madglade og vi har mange madoplevelser sammen. Vi taler meget om mad. Laver meget mad. Ingen her er fedt, sukker eller noget andet forskrækkede.

Udover det går jeg i kraft af mit arbejde meget ud på restauranter. Dvs. det er ikke mit forhold til mad der er anstrengt. Det er simpelthen regnestykket med energi indtaget og energi brugt der ikke hænger sammen. Ingen tvivl om at de sidste måneder med sorg og tab, hvor mange timer er gået med at stirre ud i luften og lave absolut ingenting med en rulle flødekarameller og en halv flaske Chardonnay som selskab, har sat sig på sidebenene. 

Det var egentligt min mening bare lige at nulstille min krop med en juicekur men da jeg var gennem dag 2 og ovre de værste cravings besluttede jeg mig for at fortsætte med den sunde livsstil. Jeg synes det er hårdt med juice i 3 dage, men det giver faktisk en lethed og en god følelse i kroppen plus at når man er færdig har man lyst til mad – sund mad. Jeg er i hvert fald gået i gang med at finde energien og styrken i min krop igen. 

Delte meninger 


Jeg spurgte på Instagram om I synes at man skal fortælle sine børn at man er på kur og der var delte meninger omkring det. Selvom størstedelen af jer var ok med at tale om det, var der stadig nogen der føler meget stærkt omkring emnet. Det der med kropsbilleder og hvordan vi påvirker hinanden og vores børn har været en del oppe i medierne og mange argumenterer for at det er ren dårlig ide og vejen til at give hinanden oh børn (især pigerne) et dårligt selvværd og forkvaklet kropsbillede. Jeg respekterer og anerkender de holdninger der er anderledes end mine. Herunder er et uddrag af de kommengtarer jeg fik i går på Instagram.
Hvad er din holdning?

” Åh svært spørgsmål – Det kommer meget an på hvordan børnene har det psykisk. Hvis de har dårligt selvværd eller kæmper med andre ting så tror jeg ikke jeg ville fortælle det. Og er de velfungerende så tænker jeg sagtens de kan tåle at høre det”.

“Jeg synes det kommer meget an på alderen. Jeg har selv kæmpet med en spiseforstyrrelse i mange år – kom heldigvis ud på den anden side men det har noget at gøre med det billede vi får smidt i hovedet hver dag. Så jeg synes man skal passe rigtigt meget på med det.”

Så længe man snakker fornuftigt med sine børn om det så tror jeg ikke de tager skade”.

“Man må selvfølgelig gerne sige til sine børn at man er på kur. Det man ikke må er at tale grimt til sit kropsbillede. Hive sig i flæsket og skælde ud.”

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *