1   23
5   114
8   73
3   68
18   76
3   33
12   66
4   83
19   120
2   50

Fuglen er fløjet fra reden.


Jeg har længe ville skrive det her indlæg der handler om at min datter er flyttet hjemmefra. Set i bakspejlet er det nok meget godt at det først er nu det kommer, for jeg har virkelig været hele følelsesregisteret igennem. Hold nu kaje det har været svært at acceptere.
Der er mange ting der spiller ind her og mange spørgsmål der presser sig på. Lad mig lige gøre det klart at jeg ikke er i tvivl om at hun kan klare det, og ellers kan hun jo bare komme hjem. Det er nok nærmere mig der ikke sådan rigtigt er klar til det. Alle siger det nok skal blive godt, ja altså lige bortset fra dem der siger at de stadig sørger lidt hver dag. En venide på 30 fortalte mig at hendes mor stadig ikke havde indfundet sig med tanken.
Det er kun en måned siden hun flyttede så lad mig lige svælge i det lidt endnu.


Jeg havde et møde med min coach Kim for et par uger siden og han sagde noget der hjalp lidt. Han sagde ” Lige den der følelse du har der, er jo det det gør jer kvinder fatastiske, enestående og specielle – Mænd føler det slet ikke på sammen måde. De er mere fornuftige og føler ikke nødvendigvis at deres hjerte er revet ud og at de mangler en kropsdel”. Det har hjulpet mig lidt og jeg prøver ligesom at ”omfavne” følelsen i stedet for at kæmpe med den. For det er jo i for sig smukt når man lige har lært at rumme det. 

Jeg har udover savnet virkelig prøvet at mærke efter hvad det er der går gennem systemet lige nu, og det er ikke småting. Jeg føler på mange måder at det er sørgeligt at en periode er forbi, på trods af at Jans datter bor hjemme lidt endnu er det bare anderledes nu, og jeg føler et kæmpe tomrum. Ikke kun pga. at Josse ikke er her, men også fordi vores familie jo er spillet op om man vil det eller ej. Vi har alligevel været en familie på godt og ondt i mere end 12 år nu.
Jeg mistede min mor da jeg var yngre. Min far bor i Jylland og vi ses desværre meget sjældent. Jeg har ikke rigtigt andet familie end den jeg selv har skabt her i København (er det for tidligt at tale om børnebørn) og derfor kan det virkelig mærkes når noget ændres. Du tror det er løgn så mange tårer jeg har grædt. Resten af familien kan heldigvis sagtens rumme det og er overbærende. De er vant til at jeg lige bryder sammen under aftensmaden eller tuder i bilen – sådan er det lige for tiden.

På den anden side er jeg også glad over, at jeg fik hende så tidligt at jeg stadig er ”ung” og kan gøre en masse ting ved karrieren. Jeg kan rejse igen og have en anden frihed. Når det så er sagt, så spiller det også ind på psyken og jeg tænker dagligt når jeg ser mig selv i spejlet ” Tænk jeg har et voksent barn” og så føler jeg mig helt vildt gammel. Og selvom jeg ikke kan gøre det om kan jeg ikke lade være med at lege: Hvad ville jeg gøre anderledes hvis jeg vidste alt jeg ved i dag? Det er heldigvis småting men jeg ville ønske at jeg havde været mere økonomisk og sparet en masse penge op til hende. Lavet en ordentlig børneopsparing der kunne give hende en god opstart. Hendes far har hjulpet hende med lejlighed og jeg er oprigtigt ked af at jeg ikke har midlerne til at hjælpe mere med den slags, og så ville jeg nok ønske at jeg havde rost hende mere og fortalt hende at hun er smuk, fantastisk og enestående 1000 gange mere. Dét er heldigvis ikke for sent.


Share:

1 Comment

  1. Cecilie
    31. maj 2019 / 10:05

    Er selv flyttet hjemmefra fornyligt og tro mig, vi tænker også meget på jer <3 Fedt at høre det fra en forældres side. Nu har jeg også selv mistet min mor, så har kun hørt det fra min fars side, som er meget tilpas med at hans to teenage piger er fløjet fra reden og for dens sags skyld siger det samme som din coach, hehe 🙂 Men kan kun forestille mig, at det vil føles vildt underligt den dag det bliver mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *