9   77
6   66
6   84
18   59
6   78
35   171
3   65
3   55
48   237
3   83

Livet går videre…

Jeg plejer at kunne skrive mig ud af enhver krise. Når ordene falder mig svære så griber jeg til tasterne, men jeg må sige at jeg de sidste 3 uger har været nærmest ude af stand til at fælde et eneste fornuftigt ord ned. 

Som nogen af jer ved mistede min datters far Thomas livet d. 11 juli. Udover at være far til Josephine var han også min bedste ven, min ”familie” og min evige støtte. Der findes ingen som ham. Det var jeg heldigvis god til at fortælle ham, og selvom hans død var pludselig sidder jeg ikke med en følelse af at noget var usagt. Vi værdsatte begge vores venskab og store familie med fælles juleaftener og fødselsdage ,hvor vi aldrig havde hverken stole nok eller ens tallerkener fordi vi var så mange fra både vores ”gamle” og ny familie. Vores forhold var helt specielt.


Den sidste tid er gået med praktiske ting og det sidste farvel, og først nu mens jeg skriver dette, er jeg ved at forstå hvad der er sket. Det er svært at acceptere.

Jeg har sat mine følelser på hold, da min første prioritet er Josephine der trods sine 18 år stadig er et barn lige i den her forbindelse. Hun spørger mig hvorfor jeg ikke skriver og tager billeder som jeg plejer, og ærligt føles det overfladisk og uinteressant at lave cocktails på terrassen og anmelde diverse restauranter i København. MEN jeg kan også se, at hun higer efter noget normalitet. Noget hun kender og et bevis på at bare en lille del af verden er som før. Min sidste samtale med Thomas var også omkring bloggen her og min app. Han var en evig støtte i alle mine tossede ideer.
Så jeg må tilbage til tasterne, billederne og oplevelserne, for livet går videre og skal leves hver dag. Det gjorde Thomas 100%.

Hver gang jeg ser på Josephine ser jeg Thomas
Thomas elskede sin far meget højt og jeg ved han forventer af os alle at vi tager os godt af ham.

Men for lige at komme tilbage til det der med at fælde et fornuftigt ord.

I dag er der en artikel i Ekstra Bladet, og jeg blev i første omgang glad for at Thomas fik lidt velfortjent fortjent omtale, men jo længere jeg kom i artiklen jo mere skuffet blev jeg og tænker mange af os nærmeste har det sådan.
Der er så meget i den artike,l der er så forkert både formuleringer og fakta, og jeg ved godt at vi der kendte og elskede Thomas aldrig kan blive tilfredse med noget overfladisk clickbait sludder. MEN få nu fakta på plads og læg vægt på det vigtige istedet for at få ham til at fremstå overfladisk. Noget af det der gjorde Thomas til noget særligt var sgu hverken hans kasket eller det at han ikke drak alkohol og havde kendis venner. Det var hans kærlighed til nærmeste familie, og ikke mindst hans datter og kæreste som de seneste år var hele hans verden!
For ikke at tale om hans altid støttende og opmuntrende adfærd og evne til at bare være sig selv i er verden der nogen gange går amok.
Mange af de bedste beslutninger i mit liv har været taget på baggrund af at han har bakket mig op og troet på mine evner.

Fra Josephines konfirmation hvor jeg lige bliver frisket lidt op af Thomas kæreste Anastasia – Dét billede siger måske mere om vores fælles relation end så meget andet sludder…
Min kæreste Jan og Thomas i Monaco for blot 2 måneder siden
På tur med pigerne


Jeg vil altid se ham for mig og høre ham sige med et smil.
” Don´t let anyone dull your sparkle ” ❤ ❤ 

De stolte forældre ( Se hvordan han udemærket godt ved at man ikke tager en kvinde i siden lige dé)

Herfra bliver ordene den næste tid igen lysere og indholdet noget lettere at fordøje. Tak fordi i læser med.

Share:

2 Comments

  1. Lene Adel Jensen
    31. juli 2019 / 14:08

    Så godt skrevet Gammelgaard ❤
    Du er en mester ud i ord og handling 🤗

  2. Marianne
    1. august 2019 / 11:07

    Av Marianne.. du skal sgu igennem nogle heftige hug her i livet🤗 Jeg kan relatere til det og min medfølelse her fra sidelinjen er mega stor🥺 Ønsker dig en masse kærlighed, styrke og medvind fremover ♥️

    Tænker tilbage med et smil, på den dag du mødte Thomas første gang💕🌟

    Kæmpe knus🤗

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *