9   41
14   50
5   116
8   76
3   69
18   76
3   33
12   67
4   83
19   120

Oprydningsguide

Oprydningsguide

NU er det tid til at få styr på det klædeskab? Det er skønt at få ryddet op. 
Måske har du bare lyst til at sortere dit tøj og få orden på dit skab måske har du lyst til at starte en Capsule Wardrobe og måske har du lyst til at gå linen helt ud og prøve at leve i 3 måneder med 33 stk. tøj blot for at se om du kan.

En ting er sikkert det starter alt sammen et og samme sted – nemlig i dit klædeskab og lige meget om du vil ende op med 33 stk. tøj eller du anser 100 for at være mere passende kan du bruge følgende metode til at rydde op.

Step 1-  Tøm dit klædeskab

 

Har du noget tøj lagt væk i en kommode eller et andet sted så find det frem også.

Placer det hele på sengen eller på gulvet eller hvor der er plads (Har du virkelig meget tøj kan jeg anbefale dig at starte med at farvesortere det. Lige pludselig opdager du at du har 8 hvide skjorter og 27 ens par jeans).

 

Step 2 -Lav bunker

Bunke 1 – favoritbunken:
Dette er tøj du elsker og bruger hele tiden. Dine yndlings jeans, favorit sweater osv. Denne bunke er klart den nemmeste at lave.

Bunke 2 – Out of season:
Tøj der er ude af sæson. Lige nu er det de helt tynde sommerkjoler vælges fra.

Bunke 3 – Måske bunken:
I denne bunke skal du lægge de ting du er i tvivl om. I min bunke lå der flere ting som jeg havde købt et nummer for lille med den der undskyldning at så kunne jeg da lige tabe 3 kg inden jeg skulle ha det på. Faktum er at trods minus 3 kg får man det sjældent på.

Der er også tøj du elsker, og synes er pænt men måske ikke rigtigt kan bruge sammen med det du ellers har. Den der fine blomstrede top i alle mulige forskellige farver du bare ikke har andre steder i garderoben.

Bunke 4 – Dur ikke bunken:
Her er alle de ting du ikke bruger.
Måske beholder du noget tøj fordi det minder dig om et eller andet godt du har oplevet i tøjet. Behold mindet i hjertet men skil dig af med tøjet. Det ligger bare og samler støv. 

Denne her bunke vender du tilbage til for der er sikkert noget du kan sælge (fejlkøb med prismærket i nakken). Måske har du lyst til at give noget til velgørenhed og så er der også de slidte T-shirts fra H&M med huller og andre slidte ting der bare skal smides ud. Under alle omstændigheder skal det nu væk fra resten af tøjet, men ikke for langt for du skal jo lige af med diverse steder.

Hold en pause. 

STEP 3 – Udvælg din Capsule wardrobe

Nu står du tilbage med 2 bunker. Bunken med dine favoritter og Måske bunken.

Bland det sammen så du kun har én bunke og start så forfra med hver enkelt stykke tøj. Jeg ved godt det virker som double trouble, men jeg lover dig processen gør en forskel der hvor du var i tvivl.

Her kan det godt være du lige er nødt til at prøve noget af tøjet igen. Måske sidder skindnederdelen ikke helt som den plejer. Din favorit cardigan er måske gået ud af facon. Du kan godt bruge lidt tid her. for nu bliver det tricky. ISÆR hvis du er en af dem der lægger en masse følelser i noget tøj pga. af at din moster Gyda engang blev gift i en nederdel magen til, eller at det var de jeans du havde på da du hentede din hund som hvalp i Vanløse.

Forhold dig til hvordan det tøj føles, sidder og passer lige nu. 

Du kan hjælpe dig selv lidt på vej ved lige at tage hver enkelt stykke tøj op og spørge dig selv.
Ville jeg gå hen og købe den her ”skjorte” den dag i dag?
Har jeg haft det på i det sidste år
Vil jeg komme til at bruge det de næste 3 måneder.

Når du har prøvet, tænkt og måske grædt (ja tænk engang det sker) så står du igen tilbage med 2 bunker. Den med det tøj du har sorteret fra og den med det du har udvalgt til at være i din garderobe lige nu. Pak bunken med det du har sorteret fra væk – HELT VÆK. Du kan se på det igen om noget tid.

Nu har du en bunke tilbage og det tøj lægger du ind i dit skab. Organiser det så du har overblik.

Nu har du fået ryddet op og har forhåbentligt et bedre overblik over din garderobe. Allerede her kan det være at der er nogle ting du ved du mangler. 
Lav evt. en liste og køb det efterhånden som du får solgt ud af det gamle. 
Det her vil være et stort skridt for mange og samtidig en stor tilfredsstillelse. 
Har du fuldført ovenstående kan du godt være stolt af dig selv.

Har du lyst til at gå endnu længere og lave en decideret Capsule Wardrobe som jeg gør med project 333. Så er her en åbenlys mulighed. Læs videre hvis du er med!

Step 4 – Project 333 ( men kun hvis du har lyst)

Hvordan du får et overblik over det resterende tøj afhænger lidt af hvor meget der er.

Jeg hang mine underdele og overdele separat, derefter kjoler og jumpsuits og herefter farvekoordinerede jeg. Nu er det jo sådan at jeg ikke er en spraglet pige. Jeg går mest går i sort, marineblå og skal det være festligt så bordeaux – så her var det rimelig nemt for mig. Men ved at farvekoordinere finder du også ud af om der er dubletter. Jeg havde 3 sorte skjorter i helt det samme snit.

Hvis du er klar på Projekt 333 er det nu et spørgsmål om at finde det tøj der har flest funktioner, kan bruges på flest måder og passer sammen med resten.

Nu vælger du dine 33. Jeg har lige lavet min Capsule for efteråret 19. Jeg har kun valgt 27 stk fordi jeg har måtte kassere noget der var slidt op og jeg har lavet 2 fejlkøb der ikke er blevet brugt. Dvs. jeg har plads til 6 nye ting
Man må godt købe nyt dette ikke sådan et genbrugsprojekt for mig, men nu er der rent faktisk en chance for at jeg får købt noget jeg har brug for fremfor noget der er smart og pænt i 33 sekunder – Fast Fashion er ikke for mig mere og jeg hopper sjældent på nye trends. 

Husk at Træningstøj, nattøj, undertøj, lounge wear og strømper er ikke med. De smykker du aldrig tager af ur, vielsesring osv. tæller heller ikke med.  
Første gang jeg kørte Capsule kørte jeg det helt stramt. Nu har jeg 33 stk. tøj og alle de accessoires jeg har lyst til hvilket ikke er mange. I den originale Capsule Wardrobe af Courtney Carver tæller hun frakke, sko, tasker og den slags med. Det gør jeg ikke.


Min udgave af Capsule ser sådan her ud:
33 stk. tøj 
Frakker, støvler og sko
Tasker, tørklæder 
Smykker 

 

Jeg vil dog anbefale at køre den helt efter metoden første gang. Jeg havde i hvert fald brug for reglerne for at kunne lave det skift,

Project 333 Reglerne

3 måneder – 33 Items (tøj, accessoires, smykker OG SKO !!!)
Med undtagelse af: Et ur, vielsesring eller arvestykke du aldrig tager af, undertøj, nattøj og træningstøj.
Når de 33 items er fundet – fjernes alt andet og stilles langt væk.