19   115
2   48
7   60
6   98
7   83
9   82
9   72
6   86
18   61
6   78

Location scouting efter yoga retreat på Costa Blanca

Udgangspunktet for vore yogaretreat i maj 2018 var faktisk Spanien. Vi har begge lidt et tilhørsforhold til nogle steder dernede,  og vi havde både Costa del Sol og Costa Blanca med i vores overvejelser. Vi tog en researchtur i starten af maj måned 2017, hvor vi fløj til Alicante, og kørte op og ned af Costa Blanca i søgen efter det helt rette sted.
Vi fandt faktisk også stedet, og arbejdede videre med det da vi kom hjem – et fantastisk sted hvor det ikke er utænkeligt at vi kommer til at afholde noget i fremtiden. Jeg skal i hvert fald tilbage. Hvorfor vi valgte et helt andet sted kommer jeg lige tilbage til, men jeg synes de 3 steder jeg fortæller om her var charmerende på hver deres måde.

 

Hotel Balneario – Cofrentes

Første nævneværdige sted var Hotel Balneario i Cofrentes lidt sydvest for Valencia. Cofrentes er lidt speciel da byen har et atomkraftværk der på ingen måde er kønt men omme bagved reaktorerne lidt inde i skoven gemmer der sig det hyggeligste hotel. Da vi gik rundt deroppe havde vi begge lidt en følelse af at være med i Dirty Dancing filmen og nej det var ikke fordi vi så flotte Patrick Swayze agtige mandspersoner men mere at det var resortagtigt men på sådan en meget badeanstaltsagtig måde. Meget gammeldags i stilen. Det er et spasted med speciale i termiske bade og den slags behandlinger og hele området og naturen gør at det på mange måder ville være passende til et retreat men nok en anden slags med fokus på muskler, led og sundhed. Der var for mange udtryk og stilarter – ja lad mig bare sige forstyrrende elementer til et yogaophold og sidst men ikke mindst henvender stedet sig allermest til den aldersgruppe der hedder 50+.

 


Pueblo Acantilado Suites – El campello  

Nord for Alicante ligger den strækning der hedder El Campello, hvor der både bor mange lokale men også ligger nogle virkelig hyggelige hoteller. Det er billigt at være der og det er kun en kort køretur fra Alicante. Her besøgte vi Pueblo Acantilado Suites. Grunden til at vi overvejede dette sted er vist tydeligt når man ser på dette billede. En lille by ( Pueblo )  med alt fra små fine byhuse, seaview suites og hyggelige hotelværelser.

Ligeledes udsigten fra terrasserne var breathtaking og hele stedet var i det hele taget yderst charmerende, men stadig ikke helt passende til vores retreat men, derimod meget passende til en familieferie med børn i alle andre. Da der er yderst mange aktiviteter for både børn og voksne, og det beholder stadig sin rustikke charme og ligner ikke noget andet sted jeg har set i området. Jeg har jo også en svaghed for vand, sol og så lidt højde på.

 

Vivood landscape hotel – Guadalest

Sidst men ikke mindst besøgte vi Vivood Landscape Hotel der ligger i Guadalest lidt  Nordvest for Benidorm, og med det samme vi satte vores ben dette sted, var vi vilde med det. Det var midt i naturen, enkelt og stilrent og lige hvad vi havde i tankerne. Og i modsætning til de andre to steder var der meget fredfyldt på den rigtige måde. Det var virkelig et sted hvor vi kunne ånde og finde ro til fordybelse og Yoga. Virkelig et lækkert getaway/hideawy. Vi havde set billederne på websiden, men det her er et af de steder hvor billederne (selvom de er gode) slet ikke yder stedet retfærdighed.

Der er var 25 værelser eller hytter vil jeg nærmere kalde det da det ligesom er små container/træhuse der står på pæle på skråningerne. Der var faktisk ikke noget ved dette sted der ikke tiltalte os. MEN skulle vi sammensætte det helt som vi gerne ville det være blevet dyrt. Vi ville gerne have stedet for os selv, og den sunde menu vi synes passede. Og sidst men ikke mindst ville vi gerne samle folk også når der ikke dyrkes yoga og skulle man findet et minus ved stedet kunne det være at hytterne ligger lidt langt fra hinanden.
Det kan dog anbefales til parferie ( hotellet er adults only) og alt hvad der hedder romantik og tosomhed. Måske heller ikke et helt skidt sted at holde bryllup , hvis man går i den slags tanker.

Tjek evt. deres Instagram her @vivoodhotels

Så derfor endte vi altså et helt andet sted nemlig i Italien på Masseria Schuima, og vi er glade fordi det sted har alt det vi leder efter.

– Vi har det for os selv.
– Der er god plads til yoga både inde og ude
– Vi bestemmer selv menuen og tilpasser den efter vores gæste
– Der og der er fine fællesarealer så man har selvskab når man har lyst.
– Området er smukt og spændende

Lige nu er der en rigtig god rabat at hente hvis du booker til vores earlybird pris.

Du kan læse meget mere om opholdet her og du kan læse mere om tilbuddet her.

 

 

 

 

 

 

 

 

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *